Klaus Lundsgaard

Læge

Specialist i akupunktur

Medlem af Foreningen af Speciallæger (FAS)

Medlem af Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL)

LÆGE – SPECIALIST I AKUPUNKTUR

Klaus Lundsgaard er uddannet læge fra Københavns Universitet, og har udelukkende beskæftiget sig med akupunktur de sidste 25 år.

Nogle tænker sikkert: Jeg søger alternativ behandling. Det offentlige system kan ikke hjælpe mig. Hvorfor skulle jeg så gå til en læge? Og hvad er en ’akupunktør’?

Ordet akupunktør er en neologisme. Det betegner en person, som - uden at være læge – anvender akupunktur. Ordet ’akupunktør’ er en ubeskyttet titel og dækker ikke nødvendigvis nogen form for uddannelse. Tidligere vinduespolerere, slagtere og reklamefolk (jo, der er eksempler på alle 3 grupper!) har fra dag til dag nedsat sig som såkaldte ”akupunktører” og er nu medlemmer af disses fagforening, og – med Birthe Skaarups velsignelse – nu såkaldte ”registrerede behandlere”. Dette er ikke det samme som en sundhedsvidenskabelig autorisation.

Højesteret har defineret akupunktur som et mindre operativt indgreb, hvilket i en årrække medførte, at akupunktur udført af lægmand blev betegnet som kvaksalveri. Kravene til behandlerne er nu slækket til nær 0, og patienterne er på ’Herrens mark’.

De læger, der beskæftiger sig med akupunktur har forskellig (og som regel høj, international) uddannelse indenfor akupunkturen, men de har en fælles sundhedsvidenskabelig baggrund i den lægelige autorisation. Deres kendskab til anatomi, fysiologi og patologi (sygdomslære) er dokumenteret.

Overfor dette står de alternatives (akupunktørernes) deltagelse i hinandens kurser, de mange falske diplomer fra Sri Lanka, og en fuldstændigt udokumenteret viden om de simpleste forklaringssammenhænge i forbindelse med sygdom.

Øjensygdomme skyldes ikke en forstyrrelse i lever funktionen (selvom begge tilhørte det kinesiske ’træ-element’) ligesom tinnitus ikke skyldes en nyreforstyrrelse (metal-elementet). Vi lever i det 21. århundrede, og den gamle, kinesiske forklaringsmodel på sygdom må sidestilles med middelalderens folkemedicin i vores verden. Alligevel ligger den til grund for de alternative akupunktøres sygdomsopfattelse og behandling.

Læger kan stille en diagnose og skelne mellem spændingshovedpine og blodansamlinger i hjernen. Læger kan trække på diagnosticering gennem blodprøver, røntgen m.v. Læger kan henvise til et kollegialt netværk af andre specialister, og læger betragter kun akupunktur som et ekstra værktøj med begrænset kapacitet. Ikke som en erstatning for alt det, vi ellers kan med medicin og kirurgi. Det bedste ved at søge en læge (når vi nu taler om akupunktur) er, at læger i den verden især véd, hvad de ikke kan. Læger tilbyder ikke behandling for øjenforkalkning, kræft eller nedsunken livmoder med akupunktur, fordi vi véd, at det ikke virker. Akupunktørerne gør, fordi ”det står der i de kinesiske lærebøger”. Glem det. Overtro og dogmatisme var en del af den kinesiske fortid. Det behøver vi ikke at tage med, bare fordi de har lært os nogle fremragende håndgreb, hvis virkning for en stor del kan forklares neurofysiologisk.

Til gengæld kan akupunktur udrette små mirakler på mere simple ting, især i bevægeapparatet. Tennisalbuer, ’frosne’ skuldre, spændingshovedpiner. Intet virker bedre end akupunktur i de rette hænder. Måske derfor kommer langt de fleste af vores patienter på anbefaling fra andre.

De mennesker, der ringer til ’AKU-Klinikken’ bliver mødt af en venlig sekretær, der præcis véd, hvad vi kan og ikke kan. 60% bliver venligt afvist i telefonen, før de når frem. Det gælder de mennesker med tilstande, hvor akupunktur erfaringsmæssigt ikke har nogen virkning, og det gælder de lidt naive, der gerne vil have ’justeret deres meridianer’ eller ’styrket deres energibalance’. Der er alternative fantaster nok derude. Vi er ikke iblandt dem.